Julen er en god anledning til at udgive et album med – ja – julemusik. Mange vokalgrupper gør det, for der er jo ikke noget mere julet end julesange. Men da det jo altid er de samme sange man hører, er der så behov for nye julealbum? Kan man ikke bare høre det fra sidste år? Eller årene før?
Syv danske kor og vokalgrupper vover pelsen med en fælles jule-CD: “A Vocal Christmas” og det slipper de rigtig godt fra. Det tjener dem til ære at de er gået uden om de mest fortærskede schlagere. I stedet har de sammensat en god blanding af nye danske julesange – blandt andet af Julie Maria og Mads Langer – salmer og klassikere.
- Walking in the Air – Vokalkompagniet
- Pagten – SONO
- I en stjerne regn af sne – Vox 11
- Mit Hjerte Altid Vanker – Vocal Line
- In the Black Midwinter/Love Came Down at Christmas – Maestra
- Dindaru Dandaru – EVE
- Nordnorsk Salme – Naura
- En Rose Så Jeg Skyde – Vocal Line
- Coventry Carol – EVE
- When You Wish Upon a Star – SONO
- It’s December – Vokalkompagniet
- Lille Messias – Vox 11
Jeg sætter personligt pris på, at man er gået udenom de oplagte travere. Men det gør også noget ved hvad, at albummet kan bruges til. Det er ikke et album, som man kan have kørende i baggrunden for at hjælpe julestemningen på vej. Alle grupperne har et højt niveau og med kun en eller to sange hver, så kommer de naturligvis med sange, der betyder noget for dem og, som viser dem, når de er bedst (til julemusik). Det er et album, der kræver opmærksomhed.
Jeg har lyttet til det flere gange nu, og jeg finder, at det er bedst, når jeg ikke har haft meget andet at gøre end at lytte, fx under en gåtur. Men jeg tror, at det optimale ville være at høre sangene live. Men det kan være overvældende at samle alle syv grupper på en gang, men da albummet lyder ærligt og meget lidt produceret, så er det faktisk en god erstatning – men uden publikumshost og klapsalver indimellem.
I listen over sangene på albummet ovenfor har jeg indsat link til gruppernes hjemmesider. I skrivende stund så jeg ikke CD’en til salg online, men det er så endnu mere grund til at komme ud og høre dem live og købe købe en skive med hjem. Albummet er dog også tilgængeligt på diverse streaming-tjenester, og enkelte af sangene er der videoer til på YouTube. Video-link på sangene ovenfor.
SONO sælger albummet her: http://sonovokal.dk/#shop-section