Det kan godt være, at London A Cappella festival startede onsdag, men de første dage er primært opvarmning til lørdag som bliver hektisk. Så dagtimerne skal fyldes med noget.
Ved min rejsefælles forsyn havde vi fået billetter til opførelsen af Hamilton på Victoria Place Theater. Det var et fantastisk træk. Jeg har ellers mistet lidt for genren efter at have set for mange stillestående forestillinger. Men Hamilton slog benene væk under mig.
Jeg kendte til noget af musikken på forhånd, da den har været gengivet af mange vokalgrupper og endda har fundet vej til julekalenderen. Og musikken skuffede ikke i sammenhængen. Tværtimod. Udover at musikken er fantastisk, så er historen interessant, og opsætningen fascinerende. Hvis du får muligheden, så slå til og se denne forestilling.
Aftenens hovednavn var The Mystery of the Bulgarian Voices (Le Mystere des Voix Bulgares) som jeg faktisk kan huske at have set i Odense for mindst 30 år siden. Det har været i deres storhedstid, for de er for nylig blevet gendannet efter 20 års pause.
Det bulgarske kvindekor var faktisk som jeg husker dem, omend min hukommelse nok er præget af min senere erfaring med bulgarsk sang. Koncerten var uden præsentation af sangene, med det resultat at ingen af publikum rigtig vidste hvad der blev sunget om. Det kunne godt gøre det lidt ensformigt, men de brød monotonien ved at trække mindre grupper eller solister frem. Og under alle omstændigheder var de både farverige og dygtige.
