Boksvideoerne er på godt og ondt blevet kendetegnet for a cappella-videoer under denne pandemi. Twäng! fra Freiburg har dog begået en af de klart bedste i genren med deres udgave af The Weeknds “Blinding Lights”, som er en forløber for et efteråralbum. Det er en flot video, og det er ikke overraskende at man finder både filmstudie og lysdesign i krediteringerne. Det eneste jeg mangler er, at man også får en visuel fornemmelse for det store kor, som Twäng! er. I følge deres hjemmeside er de 42 tangerer, og det kan man jo godt høre.

For a-cappella-kendere vil man bemærke at Twäng! bliver dirigeret af Adrian Goldner fra vokalgruppen anders. Og det er også her at gæstebeatboxeren Johannes Jäck slår sine folder.