Det kan gå galt på mange måder når man giver sig i kast med et af de mest fortærskede cover-hits fra de seneste år Lordes “Royals”. Men jeg synes at tyske The Three Gees slipper ganske godt fra det.
Selve sangen er som originalen meget afdæmpet. I mine øre ville det værste være at gøre arrangement af denne sang for pakket eller “busy”. The Three Gees gør ikke for meget ud af arrangementet, og synger det fint.
Det er tiltaler mig mest er dog billedsiden. Den er simpel og det ser ikke ud til at have kostet meget. Til gengæld er den effektfuld med dens smarte bruge af billeder fra London.
Jeg kan ikke finde ud af meget om The Three Gees. Deres Facebook side er ikke særlig uddybet, de udgiver ikke på deres egen youtube-kanal og deres tyske hjemmeside kan jeg ikke få adgang til. Men det ser ud til at være en tysk søskendetrio med gæsteoptræden fra deres far.