For første gang fører Mandags A Cappella mig til Sydafrika, hvor The Royal Madness har samlet et fremragende mash-up som de har givet titlen “Outside”. Titlen er taget fra Calvin Harris og Ellie Gouldings “Outside”, og derudover indgår One Republics “Counting Stars”, Bonnie Andersons “Blackout” og Tayler Swifts “Blank Space.
Jeg kan ikke huske at have stødt på The Royal Madness, men det burde jeg have gjort for der ligger nogle flotte og spændende videoer på deres YouTube-kanal. Bevares de har været treethalvt år om de fire videoer, der ligger der nu, men nu er de i det mindste på min abonnementsliste, så jeg misser ikke den næste…