Når jeg lytter (og ser) til The Apex Singers‘ “Da Ia Da” drømmer jeg mig tilbage til en magisk aften på John Wesley’s New Room, hvor jeg oplevede The Apex Singers live for første – men forhåbentlig ikke sidste – gang. “Da Ia Da” er skrevet af gruppens stifter og kunstneriske leder Ollie Lambert, og er alt hvad jeg forbinder med The Apex Singers: vellydende sange i spændende arrangementer sunget af otte fantastiske unge sangere. Forhåbentlig bliver der mulighed for at se dem live igen, når de udgiver deres næste album, som skulle indeholde flere originale sange.