Der er mange gode grunde til at bringe Riltons Vänner & Kristin Amparos udgave af Kristins “On a Sunny Day”. Sangen er dejlig og giver lige nøjagtig fornemmelsen af en solrig dag. Men det er lige så meget det lækre arrangement, der fanger mig. Det er dejligt gennemskueligt og et lærestykke for vordende arrangører. En god basrytme til at starte på. Tilsæt harmonier og senere modsvar til melodien. Og leg derefter med kontrasterne ved at få alle til at synge homofont. Dejligt.