Denne mandags a cappella er fra Singapore i form MICappella. De deltog i den kinesiske udgave af The Sing-Off, hvor de blev nummer to.
Selvfølgelig er det interessant, at de kommer fra Singapore – jeg kender ikke a cappella-scenen i Singapore – men deres lyd er så international, at de kunne komme mange steder fra.
Det vigtigste er dog, at de har lavet en rigtig flot video. Uden at jeg ved meget om at optage en musikvideo, virker den ikke særlig kompliceret: Headshots af alle, kostumer og sminke, og så en tur henover klippebordet. Men de vigtiste ingredienser er nok en god lyd og den gode ide.
Deres videohistorik på deres youtube-kanal viser også en interessant udvikling. Den starter med en masse klip fra The Sing-Off, går over en del live klip og slutter med tre producerede musikvideoer. Jeg forsimpler nok – jeg har ikke tjekket alle 54 videoer – men det er godt at se, at de ikke er bange for at lægge noget ud.
Jeg håber at MICappella fortsætter deres udvikling, og bliver ved med at producere solidt indhold.