Min interesse for ny a cappella-musik bringer mig vidt omkring, og nu for første gang til Japan, hvor Groovy Groove laver dejlige a cappella J-Pop arrangementer. Det bringer mig lidt på glatis, da jeg på ingen måde kan japansk. Så med Googles hjælp er mit bedste bud at dette er en a cappella-udgave af I Wish It Was Midnight All The Time’s “Bite The Second Hand”. Det baserer jeg alene på at jeg fandt et link til originalen, og så gætter jeg på at kanalens navn også er kunstnerens…