Deta nær gået min næse forbi, at Danmark lørdag 22. juli deltog i det første Eurovision Kor Grand Prix. Havde der været været et dansk kor grand prix, hvor det danske bidrag var fundet? Jeg havde mange spørgsmål, da jeg sammen med min gode ven Keld fandt DRKs livestream på en iPad på hans hotelværelse.

DR havde valgt at lægge sig hårdt op af Grand Prix branded. Eurovison kalder det Choir of the Year. DR kørte MGP-linen fuldt ud og havde Ole Tøpholm som kommentator sammen med DR Pigekorets dirigent Philip Faber.

Konkurrencen foregik i Riga og blev præsenteret af den lokale Eva Johansone og  Eric Whitacre. På mange måder var det som et “rigtigt” melodi grand prix med en præsentationvideo før hvert af de ni kor. Men i modsætning til en ny popkomposition havde hvert kor seks minutter til at vise sig frem. Det vil sige to – måske tre – sange.

En anden forskel var, at der var en tremandsjury i stedet for nationale juryer. Og i bedste X-factor stil skulle de tre dommere kommentere hvert kor, mens de endnu stod på scenen. Det blev dog kun udstedt rosende ord og vurderinger, der tenderede indstuderede banaliteter.

Der var som nævnt ni deltagende nationer:

  • Estland lagde ud med deres Estonian Televisions Girls Choir i et sæt, der trækker på estisk folkemusik. Det var en dejlig frisk optræden med stor koreografi og a cappella bortset fra lidt klokker og perkussion undervejs. Og så har de lånt lys-tricket fra Mariager Fjord Pigekor.
  • Akademisk Kor Aarhus repræsenterede Danmark, og de sang en svensk sang af Steenhammer og så Lullaby af Per Nørgaard. Den første var pæn og kedelig. Den anden var kun en godnatsang af navn. Den skal ikke synges for nogen der prøver på at falde i søvn. Lidt for teatralsk for min smag, men det viser mod at stille op med sådan en sang  en konkurrence.
  • Belgien stillede op med Les Pastoureaux Boys’ Choir  – et drenge/mandskor. Efter et rent pigekor og et klassisk kor, lød belgierne knap så homogene. Men deres solister lød godt. Arrangementerne er dog ikke noget særligt.
  • Fra Tyskland deltog Jazzchor Freiburg – et blandet kor, og hvad vi i Danmark ville kalde et rytmisk kor. Og som sådan var de også micet op individuelt og havde en vokal percussionist. De sang et sæt med stærk afrikansk inspireret, og de blev også af dommerne efterfølgende sammenlignet med Ladysmith Black Mambazo Jeg kan ikke huske om Jazzchor Freiburg har deltaget i AAVFs korkonkurrence, men de ville passe godt ind der.
  • Slovenien stillede op med kvindekoret Carmen Manet. De havde valgt en folkloristisk tilgang med blomster i håret, hvor de sang en historie, som medlemmer af koret så spillede ud foran koret. Deres anden sang fortsatte med sammen stil men med bodypercussion i stedet for skuespillet. Det løftede energien dejligt.
  • Ungarn har i Zoltan Kodaly en markant komponist og fra Ungarn deltog Bela Bartok Male Choir. Som jeg i øvrigt har oplevet live i Budapest i 2002 i anledning af Kodalys 120 års føldselsdag. De sang drikkeviser af Kodaly. Kraftfuldt og energisk, men det var så også det.
  • Wales stillede op med det yngste pigekor i konkurrencen – Côr Merched Sir Gâr.  De sang i alt tre sange, hvor de to første var rolige og uden personlig indsigt vil jeg kalde det walisisk folklore. Og så sluttede de af med Wade in the Water. De to første var pæne mens den sidste havde noget mere gang i det. Dermed valgte de at vise bredden i deres repertoire
  • Østrig stillede om med Hard-Chor, et ordspilsnavn, som skal siges højt for at give mening. De startede klassisk med Ave Maria som sluttede af med et kvantespring over i en traditionel østrigsk sang. Det sidste krævede, at de havde en harmonika med på scenen og dermed var de også de eneste, som havde instrumenter med på scenen. De sluttede af med Rutabaga, som krævede en klarinet.
  • Værtsnationen Letland stillede også op med pigekoret Spigo. De sang rent folklore i nationaldragter. Uden noget forhold til lettisk musik så sagde det mig ikke rigtigt noget.

Som kormenneske var jeg på forhånd spændt på, hvordan konkurrencen ville fungere. Jeg ved jo, hvor forskellige kor kan være. Korsang er jo ikke en genre på samme måde som alle deltagerne i det ordinære melodi grand prix har den samme popmusikalske referenceramme. Det ville være som at sammenligne Wiener Philharmonikerne med The Beatles.

De ni kor var alle gode til det de gjorde. Jeg kunne ikke høre nogen fejl, så hvad skal man vurdere det på? Bortset fra Jazzchor Freiburg sang de alle et element af egen nationale folklore, så hvordan kan man vurdere det uden at sammenligne folklore.

Personligt kunne jeg bedst lide slovenerne og esterne. Det tiltalte mig hvordan de gik til deres egen folklore med et frisk pust. Det er af samme grund jeg er vild med grupper som finske Tuuletar. Men til hverdag ville jeg være mere til Jazzchor Freiburg og Hard-Chor’s musikstil.

Vurderingen var lagt i hænderne på den tre mand store jury bestående af John Rutter, Nicolas Fink and Elīna Garanča. På EBUs hjemmeside var kriterierne

  • The artistic personality of the Choir
  • Faithfulness to the musical score
  • Quality of the sound and intonation
  • General musicianship

Juryens score blev ikke offentliggjort, men de kårede  Slovenien som vindere. En beslutning jeg kun kan tilslutte mig.

Det var første gang EBU afholdt denne konkurrence, og de vil nu vurdere om den skal komme tilbage næste år. Jeg tænker at seertalene vil vægte meget, men som kormenneske er jeg delt. Jeg vil være glad hvis den kommer igen fordi det vil give kormusikken mere opmærksomhed. På den anden side synes jeg ikke at en konkurrence som viser hvad kormusikken kan. Dertil er der for mange genrer at spænde over.

Det jeg synes fungerede bedst var de kor der tog livtag med deres egen folklore. I den forbindelse passede Jazzchor Freiburg og Hard-Chor ikke ind. Men de er jo en lige så gyldig del af kormusikken som alle andre kor. Der er jo masser af mere genrespecifikke konkurrencer i Europa hvor sammenligningen af kor ud fra egne og obligatoriske værker giver meget god mening. AAVF, som et godt eksempel fra den rytmiske side af salen. Men at samle det hele i en konkurrence? Det tror jeg ikke vil kunne fungere.

Hvad kan det gøre for kormusikken i Danmark? Opmærksomheden kan altid bruges, men jeg har svært ved at se hvordan Akademisk Kor Aarhus kan repræsentere kormusikken i Danmark. De kan repræsentere Danmark, ja – når det er sket på baggrund af en bred udvælgelse. Kormusikken i Danmark er mangfoldig og det må budskabet, der skal udbredes, hvis dette skal give et løft til kormusikken. Vi bliver nødt til at se Vocal Line, Touche og Syng Selected ved siden af Akademisk Kor Aarhus og DRs egne kor for at få vist den brede top af dansk kormusik.

Dagens citat fra Tøpholm “i modsætning til de andre kor, der sang a cappella, så synger Jazzchor Freiburg i håndholdte mikrofoner”