London A Cappella Festival startede på en regnfuld onsdag. Så det var jo i tråd med fordommene om engelske vejr. Der er dog udsigt til tørvejr i de kommende dag.
En anden fordom der straks blev indfriet var hyggen ved LACF. Single Singers mødtes på stamværtshuset Fellow inden prøverne starter i dag torsdag. Og for festivalpas-holderne var der Meet & Greet med The Swingles. Det var super hyggeligt at tale med sangerne – om festivalen, om a cappella, om auditionprocessen, og om livet i almindelighed. Det er derfor jeg er til LAFC for femte gang. Den intime stemning hvor man kan møde stjernerne i vores lille acaverden.
Første koncert var med Estonian Voices. Koncerten var sponsoreret af den estiske ambassade samt andre estiske organisationer, og salen var fyldt med estere. Og Estonian Voices er meget estiske. Med få undtagelser var sangene på estisk og skrevet af gruppen selv. Men efter en blød start tog de virkelig fat og vandt det rutinerede a cappella publikums hjerter og ører. Alle jeg talte med efter koncerten var begejstrede.
Det som virkelig fangede mig var deres særegne tilgang til deres jazzede repertoire. Det var ikke den gyldne middelvej, som de havde valgt. Det er svært af forklare på skrift, men deres arrangementer og valg af lyde og stavelser især i de ordløse passager var for mig enestående. De er værd at holde øje med.