I anledningen af Bauchklangs nye album Akusmatik, som udkom i fredags, bringer jeg denne mandag Change live fra Wien.
Jeg har været fascineret af Bauchklang, siden jeg hørte dem første gang på myspace. Det er anderledes og godt. Det breder a cappella ud til flere genrer, og det er jeg vild med. Selvom der er lagt effekter på, så er det godt med denne video at se, at de også kan optræde med det. Det er ikke kun en studieting.
For mig er Bauchklang noget, jeg sætter på, når jeg træner eller skal arbejde og har brug for at være “i zonen”. Det holder tempoet oppe og flowet i gang. Dejligt.