Det var med blandede forventninger, at jeg tog til Århus i starten af juni. Det skrev jeg om tidligere og det synes jeg at jeg ville følge op på. For i det store hele blev mine forventninger mødt, men med én væsentlig afvigelse.
Den afsluttende koncert med Vocal Line, Postyr, RAMA Voices, Aarhus Pigekor og Skt. Clemens Drengekor var et brag af en forestilling. De fem deltagende grupper og kor startede sammen men delte sig så og afløste hinanden i en lang sammenhængende oplevelse. Der var ingen præsentation mellem sangene eller ved skift af gruppe. Og de brugte hele salen til deres fordel. Det var en stor oplevelse der rørte mange. Jeg var mest af alt imponeret. Jeg synes stadig at det er en skam at dette er en engangsforestilling, men nu er det fordi flere burde opleve dette. Den bliver svær at matche i 2019…
Min store oplevelse var dog som forventet OnAirs optræden i Ridehuset på festivallens første dag. De var hvad jeg håbede på. Dem vil jeg gerne opleve i en hel koncert i en koncertsal.
En positivt indslag var, da det musikalske hovednavn New York Voices tog danske Touché med på scenen til et rigtigt big band nummer. Det er jo Touchés force og det fungerede fantastisk godt. Det gad jeg godt have set noget mere af i stedet for den ene sang, som de havde sammen. Når New York Voices kun var sig selv og deres trio, så var det “bare” en jazzkoncert – fint, men det var ikke det, som jeg tager på festival for.
En positiv overraskelse var pre-festivallen, hvor syv lokale kor sang på skift. Det kunne have være en lang aften af sceneskift men med to scener i Ridehuset, forløb det gnidningsløst.
