Låge 17 gemmer på et for mig nyt bekendtskab – Banda de Boca. Det er ikke svært at høre, at de er fra Brasilien. Det svinger, det er dejligt.
Baggrund: Jeg har det svært med a cappella julesange. Julesange er som regel sukkersøde, og når man så lægger cheesy a cappella på, så bliver det ofte kvalmt. Men det behøver det ikke at være. Derfor har jeg udfordret mig selv til at finde 25 julesange, der ikke hviner i tænderne, selvom det er a cappella.