Billetsalget til Europas største vokalfestival er i gang. Og med min interesse for a cappella skal jeg naturligvis til Aarhus Vocal Festival 2017 – eller skal jeg?

Efter den første spændte forventning da datoerne blev meldt ud, har min begejstring været ud på en rutsjebanetur, som dog er endt med, at jeg har købt billet.

Jeg har samlet fem argumenter for at tage til AAVF og tre argumenter der trækker i den anden retning. Det er mine egne overvejelser og de er som sagt endt med at jeg deltager i AAVF 2017. Så ses vi? 

For taler
  • Konkurrencerne
    AAVF indeholder konkurrencer for hhv. kor og vokalgrupper. Det er spændende hvad begge typer af konstellationer kan bringe. Grupperne viser det bedste de kan i tre-fire sange og det er som regel både godt og nyskabende.
  • OnAir
    Når jeg ser listen af optrædende er det primært OnAir, der springer i øjnene. De vandt vokalgruppekonkurrencen for fire år siden og har siden da været spændende at følge på youtube. Dem gælder jeg mig til at høre.
    Sekundært kan the Beatbox collective også blive interessant. Med et kollektiv kan det gå lidt begge veje, men jeg er stor fan af alt hvad Bellatrix foretager sig og med følgeskab af Tobias Hug og Hobbit skal det nok gå godt.
  • Fællesskab
    Det vil være lidt en tilsnigelse at sige, at hele verden kommer til AAVF – men hele Europa gør i hvert fald. Så AAVF er en god anledning til at genopfriske venskaber fra andre europæiske festivaller og arrangementer. Og gøre nye bekendtskaber.
  • Single Singers
    Det er blevet en fast del af min festivaldeltagelse at deltage i Single Singers. Det bliver min niende gang.
  • AAVF 2019
    Det er superfedt, at AAVF eksisterer på dansk jord, så ved at deltage i AAVF 2017 er der større chance for, at der kommer en AAVF 2019
Imod taler
  • Fravær af a cappella hovednavn
    Bortset fra OnAir er der ikke noget der for alvor kilder mine a cappella forventninger. Jeg savner et rigtigt hovednavn. Det er bestemt flot at hente New York Voices til Århus, men de optræder ikke a cappella her. AAVF jo heller ikke en a cappella festival men en vokalfestival. Så…
  • Ambitioner vs. den gode oplevelse
    Århus er med rette en ledestjerne for den rytmiske kormusik i Europa. Derfor har AAVF også store ambitioner. Det ses i den store søndagskoncert, som burde være den kunsteriske kulmination på festivallen. Denne gang er det “Lyden af Aarhus” med Vocal Line, Postyr, RAMA Voices, Aarhus Pigekor og Skt. Clemens Drengekor i anledning af, at Århus er europæisk kulturby. Selvom det er talentfulde grupper, så er det mange mennesker med risiko for, at koncertforløbet bliver afbrudt af sceneskift og taler for at retfærdiggøre temaet for denne engangsforestilling.
    Når jeg tænker tilbage på AAVF er det aldrig hovedkoncerten, jeg husker. Det er i stedet for første gang jeg hørte Rajaton i 2006, The Boxettes i 2013 og Arora sidste gang – grupper der optræder med det de kan … godt.
  • Logistik
    AAVF ér stor. Den gør brug af hele området omkring Musikhuset. Og med op til 11 samtidige workshops og foyeroptrædende og ridehuskoncerter, så går en stor del af tiden med af finde rundt og bevæge sig fra det ene til det andet. Og med det dunkle ridehus som samlingspunkt, så er det ikke just intimiteten og nærheden, der præger AAVF – men det er lidt et luksusproblem.